baggrundsfoto hvilud

dk ico2   de ico2

Gendarmstien

scrollpil

natur ikon


historie ikon


kultur ikon


sagn


aktiviteter ikon


til top ikon

Krage-etapen

Start: Brunsnæs
Mål: Gammelmark
Etapens længde: 19,0 km.
Sværhedsgrad: Let, på grænsen til moderat. Et langt stykke langs stranden ved Kragesand er med store sten. 

etape3hoejde

Sløjfer og udflugter Skelde Kobbelskov, Gratelund, Spor i Landskabet ved Stensigmose, Stierne ved Gammelmark.

Benyt menupunkterne ”Kort” samt ”Praktiske oplysninger” for information om bl.a. transport, overnatning og indkøbsmuligheder.

Klik på linket her for at få vist ruten samt beskrivelse af udvalgte steder på Krage-etapen. 

Rutebeskrivelse:
Fra Brunsnæs kan du følge Gendarmstien ved at gå langs stranden. Du kan også vælge at gå gennem lågen ind over marken, men i så fald skal du være opmærksom på, at der kan gå kvæg på arealet.

Du følger nu stranden til Kejserdom, hvor du går op til Gammel Færgevej. Herfra har du en fin udsigt til Holnis og Bokholmwik på den anden side af fjorden. Hvis det er højvande, kan det være en fordel at gå ad Gammel Færgevej fra Brunsnæs.

brunsnaes holnis cut

Ved Busholm drejer du ned til vandet igen og følger igen stranden et lille stykke, inden Gendarmstien drejer op på Hertugvej. Derefter tager ruten et stort sving rundt om Wolffsgaard med den smukke allé og kryptiske sten ved vejen. Herefter ender du igen ved vandet, indtil du er kommet forbi rørskoven i Skeldevig. Her har du udsigt til Langballigholz på den anden side af fjorden.

Efter Skeldevig går Gendarmstien op gennem gården Skrækkehøj og ud til gården Måling. Stien følger nu vejen, indtil den drejer ned af en grusvej. Herefter fortsætter Gendarmstien over en mark med dyr. Husk at følge anvisningerne på skiltene, mens du går over marken. Derefter følger du atter stranden.

skraekkehoej cut

Alternativt kan du efter Måling fortsætte ud af vejen til Rojhus med højvandsmærket og dreje til højre ned til Kragesand.

Efter Kragesand kommer en af stiens smukke naturattraktioner, "Liebestunnel". Bagefter fortsætter Gendarmstien langs den stenede strand til Frydenlunds P-plads. Hvis du gerne vil undgå den stenede strand, som kan være hård at forcere, kan du i Kragesand vælge at gå ad vejen op til Rojhus. Her går du til højre forbi indkørslen til Frydendal og igen til højre i T-krydset, ned til Frydenlund P-plads.

Efter Frydenlund P-plads kommer du forbi et par smukt beliggende fiskehuse, hvorefter stien går over i en grussti, som fører dig til Skeldekobbel Skov. Her fortsætter du af en skovsti, ned forbi en stendyse, og hen langs vandet til en primitiv overnatningsplads. Ruten fortsætter op gennem skoven via grusstien.

Alternativt kan du forsætte langs vandet i Skelde Kobbelskov og nyde den smukke kystskrænt, hvorefter du kan vandre ad asfaltvejen tilbage på Gendarmstien.

kobbelskov cut

Fra Skeldekobbel løber Gendarmstien langs vejen til Broager Strand Camping ved Spar Es, hvorefter den går over i en marksti til Gammelmark – og den smukke udsigt over Sønderborg by.

Alternativt kan du ved Stensigmose vælge at gå ad sporet i landskabet, ind gennem overdrevet.

skraenter stensigmose cut

Ved Gammelmark klinter er der mulighed for at tage Gratelundstien op over Gratelund til Dynt – eller blot tage en tur rundt om Dynt Hoved med det tyske kanonbatteri fra 1864, hvorfra man beskød de danske skanser på Dybbøl og bombarderede Sønderborg by.

natur ikon

Natur

Krage-etapens fugleliv er enestående, og området rummer mange gode steder til iagttagelse af de mange arter.

Livligt fugleliv
Langs hele Gendarmstien kan du se et væld af fugle. I skovene finder sangfuglene ly, og langs strandene yngler vandfugle i stort tal. Blandt andet er rørskovene ved Skeldevig et godt sted at observere fugle – så hold øjnene åbne.

I SKOVEN

Sangdrossel
I sommerhalvåret kan du i skove og haver opleve sangdroslen, der er brunlig og lidt mindre end en solsort. På oversiden er sangdroslen lysebrun, og dens karakteristiske underside er lysere med mørke pletter.

Sangdrossel cut

 

Skovskade
Skovskaden har et karakteristisk udseende, og du finder den overalt i skovene. Den har en meget speciel sang med et højt hvæsende ”krræh”. Det meste af kroppen er rødbrun, men på vingerne har skovskaden en azurblå plet, og vingespidserne er sorte.

Skovskade cut

 

Gulspurv
Med tydelige gule aftegninger på bug, strube og hoved er gulspurvehannerne lette at genkende. Hunnerne er mere brunlige. Både hanner og hunner er på størrelse med en bogfinke og har relativt lange halefjer. Du vil kunne se gulspurven i åbne og halvåbne landskaber.

Gulspurv cut

VED STRANDEN

Stor skallesluger
Den store skallesluger ser du hyppigst om vinteren, men det sker, at den også yngler i Danmark. Hannen har et metalgrønt hoved og et langt rødt næb, mens den øvrige fjerdragt er svagt laksefarvet. Hunnen er grå med et brunt hoved. Ved kommunesammenlægningen i 2007 forpligtede Sønderborg Kommune sig til at tage særligt vare på netop den store skallesluger, og der er bl.a. blevet bygget redekasser, så den store skallesluger fik bedre yngleforhold.

Stor skallesluger cut

 

Havørn
Den imponerende havørn er Nordeuropas største rovfugl. En voksen havørn har brun krop med lyst hoved og lysende gult næb. Yngre fugle har ikke det karakteristiske hvide hoved, men er ensfarvede brune med gråligt næb. Det er ganske få havørne, der yngler i Danmark, men de findes lige syd for grænsen og kan ses langs kysterne ved Flensborg Fjord.

havoern cut

 

Strandskaden
Strandskaden er stor og kraftig bygget med sort ryg og hvid underside. Benene er lange og røde, og det samme er strandskadens næb. Når strandskaderne om foråret forsvarer deres yngleområder, kan de være endda meget støjende.

Strandskade cut

 

Skarv
Den store, sorte skarv med de hvide aftegninger i hovedet, kan du ofte se siddende på bundgarnspæle langs kysterne. Tidligere var skarven tæt på at blive udryddet, da man skød den, fordi den spiste fiskernes fisk og ødelagde redetræerne. Sidenhen blev skarven fredet og er i dag igen almindelig langs de danske kyster.

skarv cut

Levende hegn på Broagerland
Broagerland har en hel unik hegnsbeplantning, som er et vigtigt særkende for egnen. Det består af levende hegn på fredede sten- og jorddiger. De mange hegn er levn fra tidligere tiders driftsformer. Broagerland er det sted de levende hegn er bedst bevaret. Tidligere blev hegnene klippet ned hver niende år.

Liebestunnel
Lige øst for Kragesand bøjer træerne ud over skrænten og skaber en eventyrlig tunnel – kaldet ”Liebestunnel”, altså: Kærlighedstunnelen.

liebestunnel cut

Stormen fældede skoven
I Skelde Kobbelskov kan du se mange små jordvolde, der er ½ meter høje og 1 til 2 meter lange. Voldene er et levn efter en voldsom storm i 1967, hvor en meget stor del af skovens smukke gamle bøgetræer blev væltet. Træernes rødder dukkede frem af jorden, og selvom de siden er rådnet bort, vidner voldene stadig om de mange træer, der blev ofre for stormens hærgen.

Klinten ved Stensigmose
Længe inden mennesket fandt vej til området, var her mange andre former for liv. I klinten ved Stensigmose har isen aflejret nu uddøde muslinger og snegle i sandfyldte lag. Sorte markeringer i klinten afslører rester af istidens moser, hvor blade og grene for 75.000 år siden blev til tørv.

I 1906 fandt man dele af kindtænder og en stødtand fra en skovelefant i klinten. Den op til 4 meter høje elefant levede i Danmark for mere end 130.000 år siden, da klimaet i mellemistiden var varmere.

historie ikon

Historie

På Krage-etapen lå sørøverne engang på lur…

Sørøverne kommer
Som en fredfyldt, livgivende åre bugter Flensborg Fjord sig ind i landskabet. Men når skibene forlod de trygge havne med kurs mod Østersøen og videre ud i verden, ventede mange farer. Op gennem middelalderen fik Hansestæderne nærmest monopol på handlen gennem Østersøen. Forbundet var en sammenslutning af købstæder, og alliancen blev en væsentlig politisk magtfaktor. Hansestæderne var ofte i konflikt med den danske kongemagt, og i krigstid kunne kongen udstede kaperbreve, der gav sørøverne ret til at plyndre fjendens skibe.

I 1200-tallet holdt sørøveren ”Den Røde Ons” til ved Skrækkehøj. Her, omgivet af volde, lå en sørøverborg, og mange uskyldige blev holdt fanget i de skumle kældre. Omkring år 1400 var forholdene for Østersøens sørøvere imidlertid blevet så vanskelige, at de fandt nye jagtmarker i Nordsøen. Men skrækken for at falde i hænderne på pirater har nok i mange år frem skærpet sanserne om bord på skibene i fjorden.

soeroeverudsigt cut

Hey-ho og en hel tønde rom
Rigtige sørøvere har naturligvis brug for rom – og for sørøvere i Flensborg Fjord, ville der have været rigelige mængder at kapre. I fire hundrede år var rom og Flensborg nærmest synonymt med hinanden, og den omfattende handel med rom og sukker skabte en blomstrende økonomi, der satte sit præg på byen. Den omfattende rom-industri blev grundlagt i 1755, hvor det dansk-vestindiske eventyr for alvor tog fart. Fra de fjerne kolonier hentede den danske konge sukker fra Vestindien. Sukkeret blev raffineret på sukkerfabrikkerne i København og siden sendt videre til Flensborg. Da romindustrien var på sit højeste, var der mere end 200 producenter inden for Flensborgs bygrænse. Der bliver stadig produceret rom i Flensborg, men i dag er der kun tale om en afgrænset nicheproduktion. Sørøverne er for længst borte.

rom toender cut

En konge kom forbi…
Ved Brunsnæs lå et færgeleje. Allerede i 1209 sejlede færgen herfra og til Holnis på den anden side, og i 1600-tallet brugte hertugen færgen, så han nemt kunne administrere sine jordbesiddelser fra Glücksborg Slot. Senere kom en kro og et hotel til, så turisterne kunne overnatte. Man fortæller, at Frederik den 7. besøgte færgekroen med en ung dame ved navn Louise Rasmussen, som senere blev hans 3. hustru og herefter tituleret Grevinde Danner. På gavlen af den tidligere kro ser man en krone og bogstaverne F og D, men er det som en salut til kongen – eller var det kromanden, der hed Daniel Friis, som ville gøre sine initialer udødelige?

Områdets første beboere
Der har boet mennesker i området langs Gendarmstien i mange tusinde år, og i bondestenalderen for mere end 4.500 år siden var her fuld af liv. Den frodige jord gav masser af mad, mens skovenes rige dyreliv gjorde det let at jage bytte. I dag kan du finde mange spor efter fortiden. Nogle er tydelige i landskabet, mens andre kræver, at du ved, hvad du skal lede efter – læs mere under ”Natur” og ”Seværdigheder i nærheden”

Gamle stednavne
Flere steder langs Gendarmstien støder du på stednavne, der hedder noget med ”kobbel”. Navnet er ikke – som man måske kunne tro – en henvisning til flokke af dyr, f.eks. ulvekobler. Det er ganske enkelt den sønderjyske betegnelse for skovområde.

Træhugst og giftemål
Op gennem middelalderen gik jagten på træ hårdt ud over de sønderjyske skove. Samtidig brugte man skovene som græsgange for husdyrene, og det betød, at nye skud ikke fik mulighed for at vokse sig store og stærke. Træ blev en mangelvare. I slutningen af 1600-tallet besluttede hertugen at gøre noget ved sagen, og det blev bestemt, at bønderne først måtte gifte sig, når de havde plantet træer i hertugens skove. Hver bondekarl måtte plante 10 egetræer eller 15 bøge og passe dem i tre år, inden han kunne føre sin brud til alteret. Ordningen fortsatte i mere end 100 år, og den dag i dag finder man enkelte steder stadig ”Brudgomskobler”. 

kultur ikon

Seværdigheder

Levnene fra områdets første beboere kan stadig ses i landskabet

Gamle gårde i Gammelgab
På strækningen passerer du landsbyen Gammelgab. I modsætning til mange andre landsbyer var Gammelgab ikke en del af den omfattende udskiftning i midten af 1700-tallet, og gårdene ligger stadig, hvor de oprindeligt blev bygget.

Højvandsstenen ved Rojhus
Ved Røjhus kan du se en sten, der markerer vandstanden ved den voldsomme stormflod i 1872. Her stod vandet 3,6 meter over daglig vande.

rojhus hoejvandssten cut

Gravhøjene i Skelde Kobbelskov
På strækningen fra Kragesand til Stensigmose kommer du gennem Skelde Kobbelskov. I skoven står velbevarede rund- og langdysser som tavse monumenter over en svunden tid. Langdysserne blev opført som fællesgrave, mens runddysserne som regel kun rummede en enkelt grav. I gravhøjenes kamre har man fundet rester af skeletter, flinteøkser, smykker af rav og lerkar. Ikke alle højene er grave – nogle er tomme og har måske haft religiøs betydning eller er blevet rejst som mindesmærker. 

gravhoeje kobbelskov cut

sagn

Sagn og myter

Sørøvere, tyve, nisser, hellige roser og en forladt brud…

Klabautermanden passede på skibene
Ifølge folketroen er Klabautermanden en lille skibsnisse - et overnaturligt og usynligt væsen, der holder til på skibe. Søfolkene kan høre ham pusle rundt, når han med små bank tætner revner og svage steder på skibets sider. Klabautermanden er god og hjælpsom, hvis man opfører sig rimeligt over for ham. Man forestillede sig, at de fleste skibe i ældre tid havde en skibsnisse, og at han stod kaptajnen meget nær. Viste han sig i forstavnen, var det et varsel om medvind, og sås han agter, ville det blive modvind. Nogle mente også, at Klabautermanden kunne varsle uheld.

Sørøveren Alf
I slutningen af 1200-tallet hærgede en sørøver ved navn Alf området fra Flensborg Fjord og videre ud i Østersøen. Ifølge overleveringen skulle Alf efter sine togter have gemt sig i et nor ved Gråsten, hvor flere stednavne i dag kan ledes tilbage til ham. Alf blev taget til fange i 1298 og hængt. Hans sørøverskat er aldrig blevet fundet…

(Hyben) Rose
Rosenfamilien har leveret mange lægeplanter gennem tiderne, dens kulturhistorie er lang og som menneskets favoritblomst har den bevaret sin position. Vi finder den f.eks. i den ældste græske litteratur. Et sagn fortæller, at rosen blev skabt af kærlighed, da den smukke Afrodite steg op af havets skum. Guderne blev så benovede, at deres sekret, ramte en ung busk, hvorefter rosen sprang frem.

Rosen var en hegnsplante, og dens torne holdt dyr og mennesker ude. Den groede om gudindernes hellige lunde og var tegn på lykke, fred, kærlighed og stille meditation. Den kristne kirke så med skepsis på denne kærlighedsblomst; men den blodrøde rose blev først symbolet på Jesu blod, og senere Jomfru Marias blomst. Den katolske kirke omkransede Maria med roser, og nonnerne fremstillede rosenkranse/bedekranse til deres bøn.

Brudesten
Brudestenen ligger ud for kysten og skulle efter sigende være så stor, at man kan vende et helt spand heste på den. En lokal fortælling vil vide, at Brudestenen fik sit navn pga. et brudepar fra Flensborg. Parret havde besluttet sig for at blive gift i Sønderborg og sejlede derind. Efter brylluppet sejlede de nygifte tilbage, men allerede efter en times sejllads blev de så uvenner, at brudgommen satte bruden af på en sten i vandet ud for Skelde. Heraf navnet – Brudesten.

Røverne fra Broagerland
Langt tilbage i tiden var Broagerland næsten dækket med skov, og skoven blev ofte benyttet som skjulested for forbrydere. Et gammelt sagn fortæller, hvordan en ung pige pludselig en dag forsvinder. Det viser sig, at en røverbande har bortført hende til deres skjulested – en hule under jorden – og anføreren vil have pigen til kone.

I hulen føder hun deres fælles barn, men ulykkeligvis dør moderen under fødslen. Den lille pige bliver kaldt Maren, og hun vokser op under barbariske omstændigheder uden at ane noget om sin herkomst. Da Maren er blevet en smuk ung kvinde, sendes hun flere gange til købmanden i Broager - men under trusler om at blive myrdet, hvis hun røber røvernes skjulested. Maren og købmandssønnen forelsker sig, og sønnen fornemmer at et eller andet er galt.

En dag hører han Maren betro sig til et billede af Vorherre omgivet af en engleskare. Den unge mand beslutter derefter, at han vil redde sin elskede og finde ud af, hvem hun i virkeligheden er. Med list og hjælp fra Broagerfolk begiver han sig af sted. Det kommer til drabelig kamp, og røverne ender i galgen - i Galgegruben ved landsbyen Adsbøl. 

aktiviteter ikon

Aktiviteter

Smag på naturen

Smag på Gendarmstien
Langs Gendarmstien finder du både i skovene og på stranden mange planter, du kan spise. Om efteråret er hegnene fulde af brombær og nødder – men naturen byder også på mere specielle delikatesser. Se mere under ”Natur”.

Når rosen blomstrer, er det sommer. Find den og nyd dens duft. Saml evt. frugter fra hybenrosen og brug dem som pynt på bordet eller lav den skønneste hybensuppe – spis den med flødeskum til. Den er rig på C-vitamin og smager fantastisk!

Sprøde strandkål
Mange steder på stranden kan du finde strandkål. Planten kan blive op til 60 cm høj, og de store, tykke og kraftige blade er grålige med et tyndt blådugget vokslag. Strandkålen blomstrer i juni med fine, hvide korsblomster. Senere bliver blomsterne til runde frugter, der tørrer ind, og herefter kan de flyde på vandet. På den måde spreder strandkålen sig fra kyst til kyst. Strandkålen kan forveksles med den fredede mandstro. I modsætning til strandkål har den tidsellignende mandstro dog spidse, stikkende blade.

Vil du smage på strandkålen, kan du i foråret plukke de unge hvidlige skud, der er sprøde og smager som en blanding af asparges og broccoli. De fuldvoksne blade er mere seje og smager bittert og kraftigt af kål.

strandkaal cut

 

Syrlig skovsyre
Fra det tidlige forår skyder skovsyren op i skovbunden. Planten kan minde om kløver med de tre hjerteformede småblade, men blomsterne er fine og hvide med tydelige violette årer. Det er kun bladene, du kan spise. De har en fin syrlig smag og kan spises rå. Du kan også bruge skovsyren i madlavningen, men plantens indehold af oxalsyre gør, at det ikke er en god idé at spise bladene i store mængder.

surkloever cut

 

Helbredende hyben
De fleste kender hyben som de orange frugter, fyldt med kradsende ”kløpulver”, man som barn i et uagtsomt øjeblik kunne snige ind under blusen på hinanden. Men faktisk er hyben fulde af vitaminer, fibre og næringsstoffer. Mange forskellige arter af vilde roser bærer hybenfrugter – og frugternes farver veksler fra rød og orange over brune til sorte og mørkelilla. Alle frugterne har velsmagende frugtkød, og de kan spises rå samt bruges i madlavningen på et væld af forskellige måder: Som marmelade, gele og sirup – i bagning, i muffins og budding – eller du kan bruge dem i drikkevarer til vin, snaps og te.

hyben cut

Rosa canina - populært kaldet "hunderose" – blev i gamle dage brugt til at kurere hundegalskab. Navnet har dog også en lidt nedladende betydning, hvor ordet "hund" hentyder til, at hunderoserne ikke var så fine som de kultiverede haveroser.

Herlige havtorn
Det nye Nordiske Køkken har fået mange til at genopdage havtornen. De orange bær med den syrlige, nærmest passionsfrugtagtige smag er at finde i et væld af nye retter, og det høje indhold af C-vitamin har også sat havtorn på listen over sundhedsfremmende planter. Det er dog ikke let at komme til at plukke de dejlige bær. Havtornbuskene kan blive op til 6 meter høje og har sylespidse torne. De bløde bær bliver let ødelagte, når man forsøger at plukke dem. Derfor er det ofte en god idé at ryste grenene i frostvejr, og herefter samle bærrene op fra jorden.

havtorn cut

Havtornbuskene har bær allerede fra september, men på dette tidpunkt smager de relativt surt. Først når havtornen har fået frost, får bærrene en mere sød smag og kan spises rå eller bruges i snaps, marmelade eller grød.

Find vættelys
Ser du godt efter, kan du langs Gendarmstien finde vættelys. Vættelys er forsteninger af en for længst uddød blæksprutteart, der levede i kridttiden for mere end 65 millioner år siden. I gamle dage troede man, at vættelys faldt ned fra himlen ved lynnedslag, og de har været brugt som amuletter så langt tilbage som i stenalderen. Ordet ”vættelys” refererer til de ”vætter” – overnaturlige væsner – man mente lyste over moser og enge ved nattetide. Ligesom de forstenede søpindsvin blev vættelys også brugt som værn mod lynnedslag, men de blev også lagt i vugger eller syet ind i de nyfødtes svøb, så vætter og trolde ikke kunne skade dem.

Se kirkernes spir fra Gratelund
Fra Dynt Hoved kan du følge en sti op til udsigtspunktet Gratelund. Herfra kan du i klart vejr se hele 21 kirkespir – kan du finde dem alle?

broager kirke cut

Kontakt os:

Visit Sønderborg
Tlf.: +45 74 42 35 55

Tak for støtte fra:                    1     partnerlogo    4        5