Mølle-etape

Fra Høruphav til Skovby 

Start:	Høruphav
Mål:	Skovby
Etapens længde:	10 km.
Sværhedsgrad:	Let.
Sløjfer og udflugter:	Torpedostation ved Hørup Klint, Vibæk Møllerne.

Benyt menupunkterne ”Kort” samt ”Praktiske oplysninger” for information om bl.a. transport, overnatning og indkøbsmuligheder.

 

Tag ruten med i lommen:

Vi oplever desværre alt for ofte, at gæsterne går forkert på ruten ved Høruphav, hvorfor Web-APP´en er en rigtig god hjælp!

Scan QR-koden og få adgang til Web-App´en der viser dig ruten og udvalgte steder på Mølle-etapen - vil du have hele ruten som Web-App, så ligger den under Se Kort. Ønsker du at smugkigge på Web-App´en - så ligger den her

 

Rutebeskrivelse: 

Fra Gendarmernes gamle vagthus på Høruphav Havn går du imellem bygningen med toiletter og den røde lagerhal. Følg ruten videre langs kysten - inden da kan du vælge at dreje til venstre mod byen Hørup for at provinatere eller besøge Dansk Glaskunst, som blandt andet laver de særlige Alssten, hvor strandsten indsluttes i glas. 

Ca. 10-15 meter henne ad stranden går en lille trappe 3-4 trin op og ruten fortsætter langs vandet ovenfor betonkanten, undervejs møder du en betontrappe med skiltning PRIVAT OMRÅDE og et gendarmstiskilt med en rød streg over - denne skiltning henviser kun til selve trappen, så passér den uden at betræde eller sidde på den og fortsæt langs vandet forbi nogle bådebroer, følg grusvejen til venstre op og drej til højre ad asfaltvejen, Persillegade. Fortsæt ligeud ad Kløften og ned af trætrappen til vandet, hvor en betonsti går langs kysten til en trappe der fører dig ovenfor skrænten. Nyd udsigten over farvandet Hørup Hav til halvøen Kegnæs.

Hvor ruten går til venstre ind mod land, kan du tage en lille afstikker til området for Torpedostationen, med bænke og demonteringsbunkerne, bygget i 1958. Selve stien fortsætter op til Hørup Klint, der i dag er et boligområde, over broen i skoven og via vejen Klinteskoven, derefter lidt til venstre og videre ad en grusvej der leder dig langs en opdyrket mark tilbage til kystskrænten med søjletræerne.

Ruten bugter sig ned over den lille bæk, følger kysten lidt inden det atter går op langs kystskrænten, forbi de karakteristiske forkrøblede fyrretræer, hvis udgåede grene er fulde af huller efter fuglenes jagt på lækre larver.

Efter at have passeret en dejlig strandeng og udløbet for Majbæk fortsætter du langs kysten forbi den sagnomspundne Skrædderhøj. Stien slår et slag til venstre og følger det levende hegn ind mod land. Fortsæt videre mod højre ad asfaltvejen Mintebjerggryde hen til T-krydset, hvor du drejer til højre og følger selvsamme vej ned mod vandet igen, til stedet hvor den første færgeforbindelse til Midtkobbel på Kegnæs gik, indtil Hertug Hans den Yngre flyttede den.

Fortsæt langs kysten, til trappen fører dig ned til et lille bådehus, som har tilhørt den kendte tyske forfatter Siegfried Lenz. Hér har du mulighed for at tage en lille afstikker op til den sidste vandmølle på Als, Vibæk Vandmølle. Fortsætter du istedet op ad trappen og langs stranden kommer du forbi udløbet af den hellige bæk Vibæk og til Taskland, hvor bænkene indbyder til en lille pause.

Videre går det langs kysten og levende hegn med kig over vandet til Kegnæs. I gennem krat og smalle steder, over broen ved Odderbæk til Kobbertoft, hvor stien drejer til venstre ind over land, langs opdyrkede marker til Skovby, hvor ruten ender ca. 100 meter efter Momos hus (mormors hus).

Har du flere mil i støvlerne kan du fortsætte ad Alsstien´s ca. 64 km, som går fra Drejet, dæmningen over til halvøen Kegnæs, langs Als´s østkyst, forbi Mommark, Blomeskobbel med nordens største samling af gravhøje, forbi Færgehavnen Fynshav og videre langs Nørreskoven, ind om Havnbjerg og Nordborg for at ende ved Færgen Bitten i Hardeshøj.
Tag færgen over til Ballebro på fastlandet og fortsæt sydpå ad Alssundstiens 9,1 km tilbage til Sønderborg.

  

Lillehavs mange hav- og vadefugle
Ved Hørup Hav mellem Sydals og Kegnæs, i daglig tale Lillehav, kan du se et hav af forskellige hav- og vadefugle som havlit, edderfugl, stor skallesluger, skarv, strandskade og vibe.

Om foråret gæstes området af store fugletræk. Så er det muligt at se ske- og pibeænder i flot pragtdragt og gæs som blis- og bramgæs, der er vintergæster fra Rusland.

Ederfugl eller Edderfugl
Ederfuglen er en stor, kraftig andefugl med en ret kantet hovedprofil. Hannen er i pragtdragt et fantastisk syn med sit ferskenfarvede bryst og det hvid-sort-grønne hoved. Hunnen er mere diskret i farverne med brun, tværvatret fjerdragt. 

 

Vibe
Viben er med sin metalgrønne overside og den lange fjertop ret nem at kende. Dens vinger er brede og afrundede og den har en karakteristisk stemme, vuii-o-vuiip-vip-vip-euvii, hvilket har givet den sit danske navn.

 

Skeand
Skeanden er en af de mest specielle og iøjnefaldende andefugle i Danmark. Den smukke, farverige fjerdragt og det mærkværdige, skeformede næb gør hanner i sommerdragt lette at kende. Hunnens fjerdragt minder meget om gråandens, men fuglen er tydeligt mindre, og hvor gråanden har et gult næb er skeandens næb næsten sort.

 

Pibeand
Pibeanden er en mellemstor svømmeand med et stort, rundt hoved og et forholdsvis kort næb. Hannen er umiskendelig i sommerdragt med sit rødbrune hoved og den gule blis. Hunnerne er mere anonyme i fjerdragten. I modsætning til andre svømmeænder bruger pibeanden generelt deres stemme mere. De har et karakteristisk fløjt, og deraf også deres navn.

 

Blisgås
Blisgåsen er en mellemstor gås. Fjerdragten er grå, benene orange og næbet nærmest lyserødt. Den voksne fugl kan kendes på de mørke tværstriber på bugen og den hvide pandeblis, der har givet anledning til både dens danske og dens videnskabelige navn.

 

Bramgås
Bramgåsen kendes på det hvide ansigt, den sorte hals og bryst, den grå ryg og den lyse bug. På afstand kan den forveksles med knortegåsen, men denne har en mørkere fjerdragt og mangler den hvide ansigtsmaske. Canadagåsen har også en meget kontrastrig sort-hvid fjerdragt, men er markant større, har mindre hvidt i ansigtet og har lyst bryst. Tit opdager man fuglene på stemmen, som er en højlydt gøen.

 

Hold godt øje med marsvin langs kysten
Det er ikke den lille nuttede hårbold vi taler om, men derimod tandhvalen. Særligt på en stille dag uden bølger kan du være heldig at se marsvinets ryg bevæge sig i det såkaldte "marsvinerul" gennem vandet. Det kan også tænkes at du først hører lyden af dens vejrtrækning som lyder som et phouiiie. Marsvinet er en af de mindste tandhvaler og den eneste hvalart, der yngler i Danmark. I Sønderborg Bugt er der genskabt stenrev, der blandt andet skal gøre det lettere for marsvinet at finde føde og farvandet omkring Als er udpeget som marint habitatområde for bl.a. at give marsvinet bedre beskyttelse og levevilkår.

 

Færgefart over Hørup Hav
I middelalderen satte man oldensvin ud på Kegnæs og en del af overfarten er nok forgået fra Mindebjerghav til Midtkobbel. Da Hertug Hans den Yngre overtog Kegnæs, fandt han vejen for lang og færgen blev flyttet til Høruphav, på Kegnæs blev der bygget en færgekro og området hedder stadig Kegnæs Færge. Senere fik Hertug Hans den Yngre opført en dæmning ovenpå landtangen E´ Drej (Drejet) og den stigende trafik via landvejen gjorde at færgefarten ophørte i 1960.

Forsøgsstationen på Hørup Klint
Som led i våbenoptrapning opførte Det Tyske Kejserrige i 1906 en torpedostation i Høruphav, der fungerede som tysk torpedoindskydningsstation under 1. Verdenskrig. I mellemkrigsårene boede her husvilde, men i februar 1944 rømmede den tyske besættelsesmagt bygningerne og indrettede en forsøgsstation for den tyske krigsmarine. Både i sam- og eftertiden har aktiviteterne på forsøgsstationen været omgivet af mystik og mytedannelse – var bygningerne rammer for udviklingen af tyske V-våben? Hele området omkring forsøgsstationen var afspærret med landminer, pigtråd og elektrisk hegn. På havnen i Sønderborg var der opsat et skilt, der forbød al fotografering og maleri. Det har naturligvis skærpet de allieredes interesse i at finde ud af, hvad der foregik, og talrige rapporter fra den danske, illegale, militære efterretningstjeneste beretter om ubåde i vandet ud for Høruphav og Gestapo-folk der overnattede i byen. Man ved i dag, at der ikke blev udviklet V-våben på forsøgsstationen på Hørup Klint. I stedet eksperimenterede den tyske besættelsesmagt med radar og infrarødt udstyr, for at udvikle metoder til at forstyrre de allierede bombeflys radarnavigationssystemer og forhindre radiopejlingen af tyske ubåde.

Peberbjerg og Hold-an
På kortet finder du sjove navne. "Peberbjerg" eller Pfeffebjerre i daglig tale menes at være opkaldt fra en bakke, hvor der groede peberskræppe, som det hedder på sønderjysk (Peberrod). Oppe ved hovedvejen mod Skovby finder du også navnet "Hold-an", her havde man opsyn med at leddet ind til Majbølgårds Kobbel (mark) blev lukket og holde dem an, som lod ledet stå åben efter sig.

Siegfried Lenz´ bådhus
Den tyske forfatter, Siegfried Lenz (1926-2014), havde stærke forbindelser til Danmark. I mange år ejede han et hus ved Lebølløkke, som han benyttede om sommeren. Her skrev han blandt andet bøgerne "Tysktime, "Forhistorien" og "Eksercerpladsen" samt "Kummer mit jütländischen Kaffeetafeln". Siegfried Lenz arbejdede fra morgenstunden og hen på eftermiddagen, men i aftentimerne yndede han at tage sin færøbåd ud af bådhuset og hygge sig på vandet.

E Kegnæs kukkere
E kukke er det alsiske navn for gøgen og betegnelsen "de Kegnæs kukker" stammer fra tiden under ritmester Wolf Rathlou (fra 1666 til 1684), som havde håndsret over bønderne på halvøen og terroriserede dem i den grad, at mange ligefrem flyttede. Når fogeden havde sendt mændene på arbejde, besøgte ritmesteren døtre og hustruer eller fik dem bragt op til sig på Hjortholm. Disse besøg forblev ikke uden følger og deraf opstod det spøgende navn ovre på Als, fordi gøgen jo lægger æg i andre fugles redder og lader dem om at udruge og opfostre dens unger.

 

Møllerne var den første form for industrialiseret virksomhed i landet.
Gennem tiderne har der været 75 møller på Als, hvoraf de 10 var vandmøller. Nogle af møllerne er gået til ved eksplosionsagtige brande, men størstedelen af møllerne har måttet bukke under for de moderne tider og i dag findes der kun 1 vandmølle og 4 vindmøller på Als. Fabrikant Mads Clausen var en stor tilhænger af møller, og takket være hans økonomiske bistand, har det været muligt at restaurere flere møller, deriblandt mølleanlægget ved Vibæk.

Vibæk Møllerne
Vibæk Møllerne er et af de få bevarede mølleanlæg med både vand- og vindmølle i Danmark.

Vibæk Vandmølle
Den sidste vandmølle på Als ligger ved den hellige bæk, Vibæk, på Sydals. Vandmøllen stod oprindeligt højere oppe ad bækken, men blev taget ned og genopført på dette sted i 1756, den har været i drift indtil 1938, hvorefter den forfaldt. Møllen blev restaureret i 1957 og dermed reddede man et stort stykke kulturarv. På stedet findes også den eneste bevarede bageovnsskorsten med maltkølle på Als. Malt blev anvendt til ølbrygning, og i en maltkølle blev den spirende byg, malten, tørret.

 

 

Vibæk Vindmølle
Til mølleanlægget hører også en vindmølle, der blev opført for at dispensere for den synkende vandstand i Vibæk. Den oprindelige vindmølle blev bygget i 1835, men bortset fra fundamentet af kampesten gik alt til ved en påsat brand i 1983. Fonden for Vibæk Møllerne arbejder på at få den fuldt ud genopført, men der er lidt vej endnu. Den nuværende mølle bruges til skiftende udstillinger.

 

Vibæk Møllerne
Vibæk Mølle 3, Vibæk 
6470 Sydals 
http://www.vibaek-moellerne.dk/

Mordet på Hans Skrædder
Skrædderhøj ligger nær Majbølgård og menes tidligere at have heddet Thabergs-, Toborrigs-, Tobris eller Taaferoyhøj. Et bestialsk mord førte til at højen blev døbt om - det var nemlig på dette sted, at man fandt liget af Hans Skrædder fra Hørup, bundet på hænder og fødder. Det rådes ikke til gå forbi Skrædderhøj i midnatstimen, for da kan man møde morderens genfærd og det skulle være noget så uhyggeligt!

 

Pas på e kråghmånd
Nok passerer du en del vandløb på din vej, men åmanden har aldrig fået fodfæste på Als - måske fordi bækkene ikke er dybe nok. Til gengæld finder du e kråghmånd eller Krogmanden, som sidder i brønde, ajlekummer og damme med sin krog og venter på at kunne trække nysgerrige børn ned til sig, hvor de så drukner. 

 

Oplev "de gode gamle dage" på Vibæk Møllerne
Når Vibæk Møllerne inviterer til aktivitetsdage kan du være med til nogle rigtig hyggelige dage omkring den gamle vandmølle. Der vises daglige gøremål og brug af redskaber fra gamle dage og er du frisk, må du gerne give et nap med.